Hver tredje snuppet i stor fartfælde

Foto: TV ØST

En fartkontrol i Skælskør bliver dyr for en lang række travle bilister. En bilist kørte mere end dobbelt så hurtigt som tilladt.

En fartglad bilist kan efter alt at dømme vinke farvel til sit kørekort, efter han i går morges blev standset med hele 113 kilometer i timen ved en fartkontrol på Sorøvej i Skælskør. Højeste tilladte hastighed på stedet er 50 kilometer i timen.

Politiet holdt øje med vejen igennem morgenmyldretiden - og hele 112 ud af 359 bilister kørte for hurtigt på vejen.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ud over den ubetingede frakendelse af kørekortet, så står fire bilister til en betinget frakendelse, mens 26 står til at få et klip i kørekortet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App