Hver tredje homoseksuelle vælger job udfra deres livsstil

Hver tredje homoseksuelle har deres seksualitet med som et centralt parameter, når de søger job. Det viser undersøgelse som er foretaget af Martin Adelskov fra Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tør jeg være åben om min seksualitet? Vil der være potentielle score-emner og passer jobbet godt til min livsstil?

Hver tredje homoseksuelle mand eller kvinde overvejer disse spørgsmål, inden han eller hun siger ja til et job.  Det skriver gratisavisen Urban. Tallene fremgår af en ny undersøgelse blandt cirka 460 bøsser og lesbiske, som er foretaget af  Martin Adelskov fra Nykøbing Sjælland. Han er indehaver af  medieselskabet OutPride Online.

- Hver tredje homoseksuelle har deres seksualitet med som et centralt parameter, når de søger job. Det synes jeg, er en sejr. At seksualiteten tages med ud fra hjemmets fire vægge og tænkes ind i den livsstil, man ønsker at lægge for sit liv, er et sundhedstegn, siger Martin Adelskov.

Undersøgelsen viser at de job, der tiltrækker homoseksuelle, i høj grad er omsorgsjob. Eksempelvis svarer 24 procent, at de har en uddannelse som enten skolelærer, pædagog eller sygeplejerske, og det er en klar overrepræsentation i forhold til den danske befolkning.


Nyhedsoverblik