Det vi har sammen

Hver fjerde uden dagpenge må sælge huset

Foto: TV ØST

En fjerdedel af de 3F-medlemmer i Region Sjælland, der står til at miste dagpengene til nytår, må sælge huset, hvis de ikke bliver reddet på stregen.

Uden dagpenge er der ikke længere råd til at have hus. Sådan er virkeligheden for hver fjerde af de 3F-medlemmer i Region Sjælland, der står til at miste dagpengene til nytår. Det viser en rundspørge fra Fagbladet 3F blandt mere end 1.000 af fagforbundets medlemmer.

25 procent af de adspurgte, der bor i Region Sjælland, ser sig nødsaget til at klistre et ”til-salg”-skilt på huset, hvis de ikke bliver reddet på målstregen.

Alene her i regionen risikerer knap 5.000 dagpengemodtagere, der mangler et job, at miste deres dagpenge inden for det første halve år af 2013.

Undersøgelsen viser også, at hver femte, der er truet på dagpengene, regner med, at de må gå til kommunen med skilsmissepapirer for ikke at stå uden indtægt.

Det skyldes, at det ikke er muligt at få kontanthjælp, hvis man er gift, og ægtefællen har et arbejde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App