Hver femte medarbejder var på overførselsindkomst

Foto: TV ØST

SKATs aktion i efterårsferien viser, at 88 ud af 500 i restaurationsbranche arbejder og modtager offentlige ydelser.

Det er ikke alle, som holder fri i efterårsferien. SKAT Midt- og Sydsjælland og Beskæftigelsesministeriet var på aktion, og her blev det opdaget, at flere i restaurationsbranchen havde glemt at meddele, at de havde fået arbejde og derfor stadig modtager ydelser. 

- Cirka hver femte ansatte var på overførselsindkomst. Vi skal nu undersøge, om de har lov til at arbejde i virksomhederne, men det er vores erfaring, at de fleste glemmer at melde sig i arbejde. Det hjælper vi dem gerne med, hvilket kan betyde krav om tilbagebetaling og at de mister deres ydelser, siger projektleder Allan Kok fra SKAT.

Fakta:

• 165 virksomheder kontrolleret
• Cirka 500 personer mødt i virksomhederne
• 88 personer var på overførselsindkomst
• 8 illegale udlændinge blev anmeldt til politiet. En enkelt blev anholdt til udvisning. Arbejdsgivere kan se frem til bøde på 10.000 kr. pr. måned de illegale har arbejdet
• 59 virksomheder får en logbog (skærpet registreringspligt for ansatte)
• 19 virksomheder med logbog havde overtrådt reglerne og indstilles til bøde og klip i næringsbrevet
• 9 virksomheder kan vente sager omkring spiritus, cigaretter og slik, hvor der ikke var betalt afgift

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App