Hver femte 3F'er i Næstved er ledig

Hver femte medlem af 3F i Næstved er arbejdsløs. Og der er flere på vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3F's medlemmer i Næstved har trange kår. Hver femte af dem er arbejdsløse. Og det ser ikke ud til at blive bedre det næste stykke tid.

Det skriver fagforeningen 3F på deres hjemmeside.

Til sammenligning var hver tiende af alle medlemmer i 3F arbejdsløs i uge syv.

- Første marts kom der så mange nyledige ind i afdelingen, at folk sad i lange køer, og vi måtte bruge frokoststuen som venterum. Flere gange om dagen ringer virksomheder og spørger om vilkårene og reglerne for at sende deres ansatte på arbejdsfordeling. Det virker næsten, som om det hele er ved at lukke ned, fortæller faglig sekretær for industrigruppen i afdelingen Ole Jakobsen.

I oktober havde afdelingen cirka 200 ledige. Nu er tallet oppe på omkring 720.

 


Nyhedsoverblik