Nyheder fra din hverdag

Hvem var Valentin?

Foto: TV ØST

Den 14. februar er det Valentins-dag. Men, hvem var Valentin. Det er der mange bud på. Der findes hele tre helgener med dette navn, og "Valentin" opfattes normalt som skytshelgen for blandt andet kærestefolk og epileptikere.

Èn af Valentin-legenderne fortælles i The Nuremberg Chronicle, 1493, og her er Sct. Valentin en kristen præst i Rom på Claudius den Andens tid. Han hjalp andre kristne under forfølgelserne, blev fanget, og ført frem for kejseren. Kejseren syntes så godt om Valentin, at han tilbød at skåne hans liv, hvis han ville frasværge sig kristendommen. Valentin sagde nej, og blev dødsdømt.

I en anden beretning fortælles, at Valentin blev arresteret, fordi han trodsede kejserens forbud mod at vie soldater, der havde fået forbud mod at gifte sig. Mens han ventede på sin henrettelse, blev han gode venner med fangevogterens blinde datter, som han mirakuløst gav synet igen. Inden han blev halshugget den 14. februar år 269 efter Kristus, skrev han et lille brev til sin nu seende veninde, og underskrev det ifølge traditionen "fra din Valentin".
 
St. Prassede, som opbevarede Valentins relikvier er en af Roms ældste kirker.
Valentin nr. 2 har også 14. februar som helgendag. Han var biskop i det nuværende Terni og blev angiveligt henrettet 14. februar 273. Den tredie Valentin - Valentin af Rätien - har helgendag den 7. januar.

Omkring 498 gjorde pave Gelasius den 14 februar til Valentins dag. Èt af motiverne kan have været at "kristne" visse forårsfester,som i det hedenske Rom faldt den 15. februar.
 
 
Kirken på Whitefriar Street har også sin egen hjemmeside!
Idag findes der Valentins-relikvier bl.a. i Terni, i St. Praxedes-kirken, og i Whitefriar Street Carmelite Church i Dublin. Pave Gregor XVI forærede dem i 1835 til en irsk præst, Father John Spratt, som besøgte Rom,
og imponerede paven med sin prædiken.

Tip os Har du et godt tip?