Det vi har sammen

Hvem tager kampen op mod Kalundborg?

Foto: TV ØST

Kalundborg Knights vandt Kommunekampens månedsdyst i august. Nu er en ny konkurrence sat i gang.

De vandt titlen Regionens Sundeste i forårets kommunekamp. Siden da har de hentet to sejre mere til samlingen. Og Kalundborg Knights er faktisk så ustyrlige, at de på nuværende tidspunkt også fører septemberkonkurrencen - selvom den kun er lige er sat i gang.

Frem til d. 17. september kæmper de 12 kommunehold om at have flest aktive medlemmer på Endomondo. Det er altså ikke nok at være tilmeldt sit kommunehold. Der skal ydes en indsats. Til gengæld er der intet krav til, hvor meget eller hvor lidt man motionerer. Alle forbrændte kalorier tæller.

Alt er muligt

Kommunernes størrelse bliver også medindregnet i stillingen. Altså har de små kommuner mindst lige så gode chancer for at gøre sig gældende, som de store.

Og der er fortsat masser af tid at gøre godt med for de 12 hold - og dermed gode muligheder for, at Kalundborg Knights kan vippes væk fra tronen. Men der skal jagtes nye medlemmer og de skal sættes i sving. Både Sorø Saints, Næstved Nighthawks og Ringsted Raiders ånder Kalundborg i nakken.

Hvis du vil hjælpe dit kommunehold til sejr i september, så klik her og se, hvordan du kommer ind i kampen. Vælg mellem skriftlig trin-for-trin guide eller en videoguide.

Foreløbig stilling i september-dyst*

1. Kalundborg Knights: 841 (aktive medlemmer på Endomondo)
2. Sorø Saints: 432
3. Næstved Nighthawks: 1045 
4. Ringsted Raiders: 411
5. Odsherred Owls: 288
6. Faxe Fighters: 310
7. Slagelse Superstars: 573
8. Guldborgsund Giants: 412
9. Holbæk Heros: 437
10. Lolland Lions: 193
11. Vordingborg Vikings: 190
12. Stevns Steelers: 91

  *Placeringerne er baseret på ovenstående deltagertal divideret med kommunernes indbyggertal.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App