Hvem har set vores badebro?

Vinterbaderne fra Ore Strand beder nu Søværnets Operative Kommando om at hjælpe med at finde deres badebro. Den forsvandt sporløst i sidste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved Ore strand ærgrer vinterbaderne sig sover, at de ikke længere kan hoppe i det isnende vand fra deres badebro, skriver Sjællandske.

Og nu er sagen om den forsvundne badebro også blevet til en sag for Søværnets Operative Kommando.

Onsdag i sidste uge forsvandt broen fra Ore Strand. Nu sejler den formentlig rundt et eller andet sted i de sydlige indre danske farvande og kan være til gene for skibstrafikken.

Det er Vordingborg Kommunen, der har kontaktet SOK, som er gået ind eftersøgningen på badebroen. Derfor får alle skibe, der kommer ind i dansk farvand, nu en meddelelse om, at der sejler en isflage rundt med en badebro.

Selvom det ikke er hver dag, man hører om isflager med badebroer, er det en helt normal fremgangsmåde:

- Det sker også, hvis det er et skib, det har tabt noget af lasten, eller anden form for vraggods flyder rundt i vandet, siger presseofficer for SOK, Kenneth Nielsen, til Sjællandske.

Skulle fjernes inden isen kom

I Vordingborg Kommune ærgrer de sig. For isen snuppede broen dagen før, den skulle være taget ned for vinteren.

- Vi havde en mand nede og se på den onsdag formiddag, og vi besluttede, at vi ville tage den op torsdag, siger naturforvalter Stefan Skov til Sjællandske.

Broen er ellers som regel den eneste, der får lov til at stå vinteren over for at servicere vinterbaderne. Andre badebroer bliver som regel fjernet i september og oktober.


Nyhedsoverblik