Huspriser stiger på Sjælland

Efter et fald i huspriserne i årets første måneder, ser udviklingen ud til at vende i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter fald i årets første måneder er priserne på villaer og rækkehuse steget med en procent i juni i forhold til maj. Det viser tal fra ejendomsmæglernes fælles boligportal, Boligsiden.

Ifølge Boligsidens Markedsindeks steg huspriserne i fire af landets fem regioner - mest i Region Sjælland, hvor stigningen er på 2,4 procent i forhold til maj.

Det overrasker boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet, da netop Sjælland har været hårdt ramt af prisfald den seneste tid.

Hvis man ser på prisudviklingen over det seneste år, er tallene fortsat deprimerende læsning for såvel ejendomsmæglere som husejere. Priserne i hele landet er faldet 6,7 procent i forhold til for et år siden.

Og for ejerlejligheder ser det ikke ud til, at prisfaldet er stoppet endnu. Den gennemsnitlige pris er faldet 0,2 procent fra maj til juni, og over hele landet er der tale om et prisfald på 6,1 procent i forhold til for et år siden.

Tallene i Boligsidens Markedsindeks er de nyeste på boligmarkedet og omfatter bolighandlerne i juni måned, som ejendomsmæglere over hele landet har indrapporteret til Boligsiden.

Salgspriserne per kvadratmeter er steget med følgende procentsats fra maj til juni 2012:

Villa og rækkehuse:

      - Hele landet: 1,2 procent

      - Region Hovedstaden: 1,6 procent

      - Region Midtjylland: 1,3 procent

      - Region Nordjylland: 0,2 procent

      - Region Sjælland: 2,4 procent

      - Region Syddanmark: 0,0 procent

Ejerlejligheder:

      - Hele landet: -0,2 procent

      - Region Hovedstaden: 0,0 procent

      - Region Midtjylland: -0,6 procent

      - Region Nordjylland: -1,3 procent

      - Region Sjælland: 4,8 procent

      - Region Syddanmark: -4,4 procent


Nyhedsoverblik