Husk medicinen med SMS

Foto: TV ØST

Apoteket.dk får folk til at sluge pillen rettidigt

Tidligere kunne det godt ske, at 8-årige Lukas fra Nørre Alslev fik sin pille for sent eller helt glemte at tage den, og så var alt bare kaos med råb og skrigen.

Det var dengang.

Nu er Lukas med en en ny SMS-service fra Apoteket.dk, der bipper ind, hver gang han skal have sin tablet. Lukas lider af ADHD, tidligere kaldet DAMP, så det er vigtigt, at han får sine tre daglige piller rettidigt.

Og hans mor er glad for den nye service.

- Det kan godt være svært at huske medicinen, og så var det bare panik. Det smittede også af på mig, så jeg skældte ud, og det har man ikke lyst til som forældre, siger Tina Ginnerup Knudsen.

I følge Apotekerforeningen er ordningen en mega succes. Alene i august blev der afsendt godt 42.000 SMS-er til folk, der på grund af sygdom skal tage medicin på bestemte tidspunkter.

Du kan tilmelde dig ordningen på Apoteket.dk - og det 15.000 mennesker gjort indtil nu. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App