Det vi har sammen

Sommerhusejere betaler skattelettelser

Foto: TV ØST

Politikerne i Kalundborg Kommune sænker borgernes indkomstskat med den ene hånd, men hæver grundskylden med den anden. Det rammer især sommerhusejere

Kalundborggensere kunne i september læse, at kommunen sænker kommuneskatten  - som den eneste kommune her i landsdelen.


Men mens borgernes indkomstskat rigtig nok falder, så stiger grundskylden, dvs. skatten på jord. Det fremgår af det budget, som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget.Smart trickHelt konkret betyder budgetaftalen, at indkomstskatten sænkes fra 25,3 til 25,0 procent, og at grundskylden forhøjes fra 30,4 til 34 promille.- Det er en skatteomlægning. Tricket er, at vi skifter mellem to skattekilder, hvor den ene er lidt mere robust end den anden, siger borgmester Martin Damm (Venstre).


Ifølge borgmesteren er det på sigt mere sikkert for kommunen at få skattekroner ind fra grundejere end via borgernes indkomst - især med et faldende befolkningstal i kommunen.


- Mennesker flytter, det gør huse ikke, siger Martin Damm.


Sommerhusejere rammesDe husejere, der bliver ramt af en højere grundskat får samtidig glæde af den lavere indkomstskat, siger borgmesteren - derfor vil skatteomlægningen kun være til gene for husejere fra andre kommuner:


- De betaler jo indkomstskat i en anden kommune og vil ikke mærke skattelettelsen på indkomsterne, men de betaler grundskyld her - og den bliver dyrere, siger han.


På sigt skal skatteomlægningen sikre, at kommunen får samme indtægt ind, som den har nu.


Andre hovedpunkter fra budgettet:



  • Børn: + 2,8 mio. kr. til at fremme den tidlige indsats og ”det gode børneliv” i Kalundborg Kommune.  

  • Frivillige: + 0,6 mio. kr. til frivillig indsats på ældreområdet. Generelt vil kommunalbestyrelsen gerne bruge flere frivillige til at løse en række opgaver i kommunen. Den konkrete pulje til ældreområdet kan anvendes til at støtte aktiviteter som undervisning i IT, motion og socialt samvær.

  • Folkeskole: + 0,8 mio. kr. til folkeskolens udviklingspulje. Beløbet målrettes projekter, der har til formål at fremme fagligheden i folkeskolen.

  • Ædreområdet: + 0,5 mio. kr. over to år til uddannelse af akutteams. Indsatsen skal være med til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre borgere. Kommunalbestyrelsen har også sat penge af, så prisen for den udbragte mad til ældre fastholdes på samme niveau i 2013 som i 2012.

  • Bygge- og anlæg: + 67,7 mio. kr. til planlagte projekter. Et af dem er byggeriet af bevægelseshuset på Herredsåsen.

  • Trafik: + 18,7  mio. kr. til trafiksikkerhed og 4 mio. kr.til en ny cykelsti mellem Ubby og Jerslev.

  • De betaler: Udgifterne til hjælpemidler er reduceret, og så er det afsatte beløb til "aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet" reduceret. Et fald i børnetallet har for eksempel gjort, at sundhedsplejen får færre besøg, og det har givet en mulighed for at skære her. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App