Huse raseret af bulldozer

En bulldozer har beskadiget to huse i en grusgrav i Ringholm ved Kalundborg. Politiet undersøger nu også en opbrudt pengeautomat der er fundet på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Står du og mangler en pengeautomat - eller har du hørt noget usædvanligt i Ringholm ved Kalundborg i weekenden, så vil Lokalpolitiet i Kalundborg vældig gerne tale med dig.

Nogen ser nemlig ud til i weekenden at have hygget sig med først at brække en pengeautomat op i grusgraven, og derefter moret sig med at køre en bulldozer ind i 2 bygninger på stedet. Bulldozeren blev efterladt parkeret inde i den ene bygning, der samtidig var så beskadiget, at der er sammenstyrtningsfare.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Cykelist kontaktede politiet

Det var en cyklist, der i går kontaktede politiet efter at være kørt igennem grusgraven.

Politiet vil i dag gennemføre flere undersøgelser på stedet, men vil derudover meget gerne høre fra borgere, der måske har set eller hørt noget usædvanligt i området i løbet af weekenden.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik