Det vi har sammen

Hus-mareridt fortsætter for Næstved-par

Foto: TV ØST

Næstved-par må vente endnu to år på en afgørelse i sagen om deres hus.

Mareridtet fortsætter for Anders og Brenda Petersen, der for to uger siden blev tilkendt en rekorderstatning i sagen om deres revnede hus på Vagtelvej i Næstved. Det fortæller DR Sjælland.

Byretten tilkendte parret en erstatning på i alt 2,4 mio. kr. for Danmarkshistoriens største sjusk med tilstandsrapporter. Men efter to ugers betænkningstid har den byggesagkyndiges forsikringsselskab, Thisted Forsikring, valgt at anke sagen til landsretten.

Thisted Forsikring anerkender ganske vist, at den byggesagkyndige Niels Christoffersen er ansvarlig for at have udført to vidt forskellige tilstandsrapporter på samme hus og selskabet erkender, at de derfor har erstatningspligt. Men Thisted Forsikring er uenige i erstatningens størrelse, som de har anket til landsretten.

- Mareridtet fortsætter. Vi har ventet fem år på en afgørelse og nu ser det ud til at sagen trækker ud i yderligere to år endnu, siger Anders Petersen.

I følge DR Sjællands oplysninger har Thisted Forsikring tilbudt en samlet erstatningssum på 1,4 mio.kr. Byretten i Næstved tilkendte parret 2,4 mio. kr.

Direktør i Thisted Forsikring Dennis René Petersen siger at selskabet alene anker erstatningens størrelse til Landsretten.

- Vi anerkender rettens afgørelse, men mener at Anders og Brenda Petersen kan udbedre huset for et langt lavere beløb end det byretten er nået frem til, siger Dennis René Petersen. Det fortæller DR Sjælland.

[video:videonode:74440]

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App