Det vi har sammen

Hurtigt i fængsel

Foto: TV ØST

En gammel kending af politiet blev anholdt og fængslet få timer efter indbrud.

Politiet fik mandag efter midnat et alarmopkald om, at der var ved at blive begået indbrud i apoteket på Søndergade i Sakskøbing.
Kort efter var politipatruljen på stedet, og ved vidners hjælp kunne betjentene, blot 12 minutter efter alarmen var gået, anholde to mænd på torvet i Sakskøbing.

Det var en 34-årig mand fra Maribo og en 35-årig mand fra Sakskøbing. De blev begge sigtet for indbruddet.

Det viste sig, at den 34-årige var prøveløsladt fra en tidligere fængselsstraf, og derfor blev han allerede mandag klokken 14 udstyret med ny dom på otte måneder. Umiddelbart efter dommen blev han varetægtsfængslet.

Tilfangetagelsen af den 34-årige indbrudstyv, der er særdeles godt kendt af politiet, var et resultat af et godt samarbejde med vidnerne i området.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App