Hurtigere ambulancehjælp på Sjælland

Ambulancer og akutbiler rykker hurtigere ud, når der sker en ulykke her i regionen. Det viser nye tal fra Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ambulancer og akutbiler i Region Sjælland er hurtigere fremme ved patienter på ulykkessteder end tidligere.

I årets første fire måneder tog det i gennemsnit cirka syv et halvt minut, inden ambulancer og akutbiler var fremme ved patienterne.

Det er en forbedring på 30 sekunder i forhold til sidste år, hvor det tog otte minutter.

Det oplyser Region Sjælland.

De hurtigere responstider glæder regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S):

- Det betyder større chancer for helbredelse, for det er helt afgørende, at man kommer hurtigt frem, siger han til TV2 ØST og fortsætter:

- Vi høster nu frugterne af det store arbejde, vi har lagt i en samlet plan for hele det akutte område. Vi har god grund til at være meget tilfredse med de responstider, tilføjer Steen Bach Nielsen.

Samlet set er 95 procent af ambulancerne og akutbilerne fremme inden for 15 minutter.


Nyhedsoverblik