Hurtige tog forsinkede

Togene skulle allerede nu suse afsted med 100 kilometer i timen på Østbanen. Men, den hårde vinter har forsinket de hurtige tog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En forudsætning for at få opgraderet Østbanen på Stevns, så togene må køre med 100 kilometer i timen var, at sporarbejdet på strækningen var færdigt.

Men tre måneders vintervejr har gjort det umuligt for entreprenørerne at arbejde i sporet. Nu sætter foråret ind, og arbejdet genoptages.

Fra den 11. april 2010 kommer en ny og tilpasset køreplan på gaden, hvor togene dog fortsat højst kører med 75 kilometer i timen.

Den udvidede plan med hurtigere og hyppige tog bliver næppe aktuel på denne side af sommerferien, siger markedsføringskonsulent i Regionstog, Ole Plum til P4 Sjælland. 

 


Nyhedsoverblik