Like-hunter på facebook

En dreng, fra Holbæk, udfordrede skæbnen ved at filme et dumdristigt møde med et tog i starten af ugen. Flere af hans kammerater kender godt til jagten på likes

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jonas Thyrsgaard og Christian Vang Johansen har fuldstændig styr på, hvordan man får opmærksomhed på facebook

- Der er 2500 personer, der liker min blog, siger Christian Vang Johansen.

De to drenge kender ham der, i løbet af ugen, har leget med skæbnen ved skinnerne i Mørkøv tæt på Holbæk

- Det synes jeg bliver alt for meget. Jeg kunne aldrig finde på at gøre sådan noget, siger Christian Vang Johansen.

Men de kender godt til behovet for at blive set på facebook

- Jeg bloggede, fordi jeg gerne ville have opmærksomhed, og fordi jeg gerne ville være kendt. Altså i Danmark går alt jo nærmest bare ud på at være kendt nu, siger Jonas Thyrsgaard.

Alle kan følge med
På Facebook kan man oprette en blog, hvor folk så følger og liker de ting, man putter på sin side. Her kan alle følge med i, hvad man lægger på sin side blot ved at følge personen.

- Det er fedt at få likes. Jeg vil ikke kalde mig selv like hunter, men det er fedt at få likes, siger Christian Vang Johansen.

Psykolog Lars Lundmann forklarer, at man søger likes og anerkendelse på facebook, fordi man gennem bekræftelsen fra andre, bliver styrket i hvem man er, og at man er god nok.

- I det omfang man stræber efter mange likes, og man så får dem. Så vil man jo vide, okay det virker. Derfor bliver man ved med at gøre ekstreme ting. Men det forstærker også, at man er nød til at gøre vildere ting for at blive ved med at modtage likes. Derfor udløser det den adfærd, siger psykolog Lars Lundmann, fra Københavns Universitet.

Ikke de store problemer
Hos SSP I Holbæk vil man ikke forholde sig til den konkrete sag om drengen ved jernbanen. Men de mener ikke, at der er nogen grund til bekymring, fordi de fleste unge, ifølge dem, godt kan administrere de sociale medier.

Der er jo selvfølgelig nogle tilfælde, hvor de unge slår en skævert. Og måske uden at ville det, signalerer noget andet end de rent faktisk står for. Men det kan vi gå ind og arbejde med pædagogisk, siger Mads Buus Madsen, afdelingsleder hos SSP, Holbæk.

Drengene er stoppet med at blogge, fordi de synes det tog for meget af deres tid.

- Det er sjovt, men man skal også stoppe mens legen er god, siger Jonas Thyrsgaard.


Nyhedsoverblik