Hundredevis af glasarbejdere risikerer at miste jobbet

Hundredvis af mennesker kan miste deres job i firmaet Ardagh Glas, i Fensmark ved Næstved, hvis regeringen vedtager at forhøje CO2-afgifterne for erhvervslivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi skal betale 15 millioner kroner mere om året, hvis forslaget bliver vedtaget.Det betyder helt konkret, at næste gang vi skal udskifte en af vores ovne til 100 mio. kr. stykket, vil vores irske ejere formentlig langt heller bygge den ovn hos vores svenske søster-selskab, siger firmaets administrerende direktør Henrik Bonnét til DR Sjælland.

I praksis bringer det firmaets 350 jobs i fare, og Henrik Bonnét mener, at det er urimeligt, da Ardagh Glas har gjort meget for netop at reducere Co2-udslippet. Blandt andet er ovnene i dag opvarmet med naturgas, så det store el-forbrug i dag for en stor del skyldes det store behov for øjeblikkelig afkøling, som fremstillingen af glas kræver.

- I forhold til for femten år siden producerer vi i dag dobbelt så meget glas på mere end halvdelen af den energi vi brugte dengang, siger Henrik Bonnét.

Forhøjelsen af Co2-afgiften er en del af regeringens forårspakke.

Ardagh Glas er skabt på resterne af det gamle Holmegård Glasværk, der blev købt af den irske glas-producent Ardagh og er i dag landets sidste glasværk.


Nyhedsoverblik