Hundrede milliarder til sygehuse

Danske Regioner kræver massive investeringer i nye sygehuse og renovering af de nuværende. Lars Løkke er positiv, men udskyder diskussion af beløbets størrelse.

100 mia. kr. Det skal der til for at sikre syge danskere et topmoderne, velfungerende sygehusvæsen med tilbud om behandling på internationalt højeste niveau. Pengene skal gå til investeringer i en stribe helt nybyggede sygehuse, det mest avancerede apparatur og en gennemgribende renovering af de bedste af de nuværende hospitaler.

Det mener Danske Regioner, der torsdag på deres generalforsamling i Herning vil fremlægge et udspil med forslag om massive investeringer over de næste ti år for at "fremtidssikre" sygehusene.

- Det handler om investeringer i noget af det allermest væsentlige for danskerne, nemlig deres sundhed. De nuværende rammer er simpelthen ikke gode nok. Der virker nusset, der er dårligt plads til patienterne, og personalet falder nærmest over hinanden. Med investeringer i denne størrelsesorden vil vi både kunne løfte kvaliteten af behandlingen og få behandlet flere patienter, siger regionernes formand, for Danske Regioner, Bent Hansen (S), til Berlingske Tidende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App