Hundelufter truede med kniv

En mand der luftede sin hund i Kalundborg reagerede kraftigt, da han blev gjort opmærksom på, at hunden besørgede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hundeejeren luftede sin hund på Skibbrogade i Kalundborg søndag formiddag, da en 51-årig henvendte sig til ham.

Den 51-årige var utilfreds med, at hunden havde besørget på den 51-åriges trappe. Hundeejeren reagerede meget kraftigt på kritikken. Han trak en kniv og svingede den i luften. Hundeejeren gjorde ikke direkte udfald mod den 51-årige, men meningen var den 51-årige ikke i tvivl om.

Den 51-årige kastede sin cykel mod hundeejeren, som kvitterede ved at stikke hul i et dæk. Han forlod herefter stedet. Hundeejeren beskrives som:

  • Etnisk dansk, ca. 20 år, ca. 160 cm. høj, alm. af bygning, mørk hættetrøje. Hunden var en mørk, tæt bygget kamphund lignende type.

Lokalpolitiet i Kalundborg vil gerne høre fra vidner, der så episoden, eller som kender hundeejeren. Ring 114 eller 46351448


Nyhedsoverblik