Ifølge politiet gik parret tur med hunden i Vordingborg, da den 19-årige mand dukker op. Han brokker sig over at hunden gør, og det udløser et skænderi, fortæller manden, der sammen med sin kone gik tur med hunden.
-Herefter skubber den 19-årige til mig, så jeg falder om, og min kone kommer for at hjælpe mig. Hun får en knytnæve i ansiget, og falder og slår hovedet, fortæller manden, der gerne vil være anonym til TV2 ØST.
En lægevagtbil kom tilfældigt forbi og fik stoppet overfaldet, og kvinden blev sendt på skadestuen, hvor hun måtte syes for en flænge i nakken.
Den 19-årige mand fra Næstved er nu sigtet for vold.