Hund bag skambidning af får får lov til at leve

En af de to hunde, der stod bag angreb og skambidning på en række får for snart to uger siden får lov til at leve, fastslår politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en god hund i mange henseender.

Så klar er politiets vurdering, efter en af de to hunde bag et angreb på otte får den 19. november i dag blev adfærdstestet.

 Dengang blev 5 får skambidt – og tre døde af behandlingen.

Fulgte sit instinkt

 Men hunden har fulgt sit instinkt, og angriber ikke automatisk, når den udsættes for stress, viser adfærdstesten af hunden i dag.

 - Hunden skal holdes i snor, og haven omkring den skal være omgivet af et hegn på mindst 180 centimeter, siger Per Jacobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST. Han vurderer også, at der er tale om en god hund.

Dyrlægen har samtidig i dag vurderet, at der ikke er behov for at iføre hunden mundkurv. Det kunne ellers godt kræves.

Grundig undersøgelse

Adfærdstesten er en længere proces, hvor blandt andet samspillet mellem hund og ejer kortlægges, og hundens reaktioner – også under stress – testes.

Og testen gik altså glimrende for hunden. Per Jacobsen understreger dog, at gentagelsestilfælde næsten med sikkerhed vil føre til en aflivning.

Den anden hund bag angrebet på fårene, en ældre amstaff, aflives snart efter ejerens ønske.


Nyhedsoverblik