Hullet haltag truer håndboldkampe

Foto: TV ØST

Det drypper ned i Nordrup Hallen i Ringsted, og vandet truer med at aflyse en række håndboldkampe lørdag.

Gulvet i Nordrup Hallen i Ringsted er dækket af spande, hvor kombinationen af sne, solskin og et utæt tag giver store problemer. Og dybe panderynker hos Palle Petersen, der er formand for NFØ Håndbold. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Lørdag er klubben vært for en række vigtige håndboldkampe, der nu er i fare for at skulle aflyses.

- Kampene skal afvikles, så vi håber, det ikke bliver så slemt. Men det er de sorte dommere fra Dansk Håndbold Forbund, der bestemmer, om det skal gennemføres, konstaterer Palle Petersen.

Han tilføjer, at klubben ingen plan B har, da der generelt er mangel på haltider.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App