Hovedmænd bag tyvebande dømt

Tre indbrudstyve, der bla. opererede i Vordingborg og Ringsted, fik tilsammen syv års fængsel for stribevis af indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op mod 230 indbrud og 5000 tyvekoster. Det var hvad en sydamerikansk tyvebande havde på samvittigheden, da den tidligere på året blev afsløret af politiet.

Banden havde opereret i Køge, Vordingborg og Ringsted og i store dele af hovedstadsområdet og de tre hovedmænd er netop blevet dømt for deres rolle i indbruddene.

To chilenske mænd fik således hver to et halvt års fængsel, mens en peruansk kvinde slap med to år. Tidligere er fem personer blevet dømt op til seks måneders fængsel, mens to personer stadig er varetægtsfængslede.

Politiet opdagede i november sidste år, at der tilsyneladende stod en gruppe chilenere bag flere indbrud. En særlig efterforskningsgruppe på en halv snes mand fulgte de formodede gerningsmænd tæt gennem telefonaflytninger og skygninger, og det viste sig altså at banden opererede i bl.a. Vordingborg, Ringsted, Køge og i hovedstadsområdet


Nyhedsoverblik