Horbelev konkurrerer om millioner

Horbelev kæmper lige nu mod fire andre landsbyer om et millionbeløb til udvikling af byens gamle skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er meget at fejre i landsbyen Horbelev på Falster. Lørdag var byens gamle skole ramme om Horbelev Festival, som bød på både musik, cykelsponsorløb, kagekonkurrence og masser af hygge.

For fire år siden så det meget anderledes ud i Horbelev. Da måtte lukke, besluttede borgerne sig for at gå i krig mod landsbydød.

- Vi var klar over, at vi blev nødt til at tænke anderledes, og så kom der nye kræfter til, siger Torben Stjernholm, som er formand for Østfalsters Fremtidsforening.

Byens borgere købte den gamle skole i fællesskab og forvandlede den til et landsbycenter. I dag rummer de gamle bygninger alt fra billardklub til genbrugsbutik og motionscenter.

- Vi bor jo i et landområde, og vi bliver selv nødt til at gøre en indsats, hvis der skal ske noget, siger Katja Dyhr, som er frivillig i landsbycentret.

Borgerne i Horbelev har udnyttet mulighederne i den gamle skole så godt, at de nu er med i en konkurrence, som Lokale og Anlægsfonden står bag, om 10 millioner til udvikling af bygningerne.

- Det kræver en kæmpe indsats, og nu skal alle til at komme med ideer. Vi skal finde ud af, hvordan vi undgår at kalde det skole længere, siger Torben Stjernholm.

På tirsdag klokken 19 er der visionsmøde om landsbycentrets fremtid, mens der søndag fortsat er Horbelev Festival.


Nyhedsoverblik