Hooligans hærgede Falster

Foto: TV ØST

Mere end 50 hooligans fra Hansa Rostock spolerede idyllen på Falster i forbindelse med 2. divisionskampen mellem Lolland Falster Alliancen og Herlev på Nykøbing Stadion.

 

Første anmeldelse om uro lød hos politiet halvanden time før kampstart. De tyske Hansa-Rostock hooligans startede deres færden med at kaste kanonslag ind under bilerne hos McDonalds i Nykøbing Falster. Kort efter trodsede flere tyskere afspærringer og gik direkte op i VIP-loungen og tog for sig af buffeten. Efterfølgende begyndte de at stjæle bolde og drikkedunke fra banen.

- Nogle var fredelige, men der var en kerne, som kun var ude på at lave ballade. De lavede meget uro og var stærkt berusede, siger Jeff Hansen, stadionansvarlig.

Politiet blev tilkaldt og mødte talstærkt op. 15 af de stærkt stærkt berusede, tyske fodboldfans blev bortvist fra stadion af politiet. De fulde fans blev derefter fulgt til færgen, og en enkelt blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da politiet fandt en ulovlig kniv på ham.

 

Det er ikke første gang, politiet må rykke ud til fans fra Hansa Rostock. I august 2008 hærgede de Næstved Stadion, marcherede rundt i byen, besatte pølse- og ølvognen, og flere blev anholdt efter uroligheder i forbindelse med en sommerkamp mellem Næstved og Hansa Rostock.

 

01:57 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App