Home: Huspriserne steg i oktober

Foto: TV ØST

Tilsyneladende er kurven ved at vende - huspriserne er på vej op, viser Homes husprisindeks for oktober. Huskøberne får mere kvalitet for pengene.

Det er blevet lidt dyrere at købe et hus. Ifølge Homes husprisindeks steg huspriserne i oktober med 2,3 procent.

Den seneste prisudvikling betyder, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter nu koster knap to millioner kroner - det er en stigning på 123.000 kroner, siden priserne satte bundrekord i maj, skriver Home:

- Det er en ganske markant stigning, og en del af stigningen skal dog også ses i lyset af, at der er blevet handlet relativt flere huse i de dyre områder i perioden. Og at der synes at være en tendens til, at den almindelige huskøber udnytter de relativt lavere huspriser til at handle boliger af en højere kvalitet end tidligere.

Ifølge prisindekset nåede priserne bunden i maj med et samlet prisfald på 14,7 procent siden toppen. Med de seneste
prisstigninger er dette fald nu reduceret til ni procent. 

Flere pile peger mod lysere tider på boligmarkedet. Prisen påejerlejligheder særlig i Hovedstadsområdet har været i frit
fald, men ifølge Home er det vendt til en svag prisstigning.

Mandag udkom Danmarks Statistik også med tal for boligmarkedet - og også her var der positive takter. For første gang i tre år steg priserne på ejerlejligheder, ligesom prisen på sommerhuse steg, og prisen på enfamiliehuse kun faldt med beskedne 0,7 procent.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App