Holdt hobbykniv på halsen af 77-årig

To mænd på henholdsvis 20 og 24 år blev mandag anholdt efter at have truet et postbud og en 77-årig mand på livet på Slotsvej i Holbæk.

Hele episoden startede, da de to gerningsmænd parkerede deres lastbil lige foran en postbil. Postbuddet bad de to mænd om at flytte bilen lidt, så han kunne komme ud. Men i stedet åbnede den 24-årige bagklappen på lastbilen, så den ramte postbilen. Han fortsatte med verbalt at true postbuddet, som nu råbte efter hjælp.

En 77-årig forbipasserende reagerede ved at ville tilkalde politiet, men det fik den 24-årige til at tage en hobbykniv frem, som han lagde på halsen af den 77-årig, for at få ham til at stoppe sit foretagende.

De to mænd stak derefter af fra stedet i deres lastbil, men blev kort efter anholdt af en patruljevogn.

Efter afhøring skulle den 24-årige overføres til Kalundborg arrest og det fik ham til igen at gå amok. Politiet måtte lægge ham i håndjern på hænder og fødder og måtte også have assistance af endnu en patruljevogn for at få den 24-årige til at forholde sig roligt.

Den 20-årige som virkede truende, men som ikke var så aktiv som den 24-årige, blev løsladt efter afhøring.

Den 24-årige fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App