Det vi har sammen

Hold dit nytårsforsæt

Foto: TV ØST

Med årsskiftet kommer massevis af nytårsforsætter og tårnhøje ambitioner. Men det er de færreste, som når deres mål. Små skridt er opskriften ifølge en coach.

Fitnesskort, rygestop og slankekur. Januar byder traditionelt på livsstilsændringer. Men tit bliver motionscyklen eller rygestoppet alt for stor en mundfuld.

- Vi vil det hele på en gang i stedet for at planlægge, som vi ellers har vane at gøre. Hvis det så ikke lige lykkes på kort tid, så kan det hele også bare være lige meget. Det er jo ikke realistisk, siger Lone Dybdahl, coach, Vordingborg.

I Scala Fitness i Næstved oplever de som mange andre fitnesscentre, at mange melder sig ind i starten af januar. Allerede i februar og marts er der dog ikke mange tilbage på løbebåndene. Men der findes en vej til at holde nytårsforsættet.

- Planlæg hvad det er, du vil gøre. Tag meget små sikre skridt. Hvis du begynder at vakle, så er det faktisk et for stort skridt, du har taget. I stedet for at kvitte en hel pakke smøger på én gang, så handler det om at tage en lille centimeter af den første smøg i pakken. Så giver man en melding til hjernen om, at den godt kan undvære det. Derefter kan man lige så stille trappe længere og længere ned, siger Lone Dybdahl, coach, Vordingborg.

02:10 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App