Holbæks centerchef fratrådt efter bosted-skandale

Foto: TV ØST

I forbindelse med Holbæk Kommunes oprydning på det skandaleramte bosted Abildgården i Holbæk er ikke blot institutionens ledelse øjeblikkeligt blevet afskediget.

28 påbud efter et tilsyn med Abildgården har også bevirket, at Jette Kaarsgaard, centerchef for Bo- og Servicecenter Holbæk, er fratrådt. Det bekræfter socialchef Jan Christensen over for dagbladet Nordvestnyt.

I forvejen er Kommunernes Landsforening i gang med en undersøgelse af forholdene på Skarridsøhjemmet i Jyderup, hvor en række artiker i Venstrebladet og i Ekstra Bladet fortalte om omsorgssvigt.

Bo- og Servicentrets tilbud er spredt ud over hele kommunen og omfatter foruden Abildgården i Holbæk også Skarridsøhjemmet og Tornhøj i Jyderup, Danhøj, Tåstrup Stræde samt diverse bo- og støttetilbud i Holbæk.

 /Ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App