Det vi har sammen

Holbæk-vognmænd dropper Selandia-samarbejde

Foto: TV ØST

12 vognmænd har meldt sig ud af den sjællandske taxa-sammenslutning Taxa Selandia.

De 12 vognmænd fra Holbæk Taxa har pr. 1. januar 2013 meldt sig ud af den sjællandske taxa-sammenslutning, Taxa Selandia.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Holbæk-vognmændene mener, de kan yde kunderne en bedre service, end den de får fra Taxa Selandias fælles kontor i Ringsted.

- Det hele handler jo om, hvor lang tid der går, før kunderne kommer igennem, og her har Randers Taxa gode responstider, siger formanden for Holbæk Taxas vognmænd, Michael Olsen.

Vognmændene vil forbedre serviceniveauet ved, at kunderne i dagtimerne betjenes af en telefonpasser i Holbæk, og i aften- og nattetimerne fra Randers.

Hos Taxa Selandia er man uforstående over for udmeldelsen.

- Vi er kede af, at Holbæk-vognmændene forlader os, og vi har svært ved at forstå, at nogle der sidder i Randers kan give en bedre kundeservice i Holbæk, end vi kan, siger direktør i Taxa Selandia, Hans Okholm Vejrup, til dagbladet Nordvestnyt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App