Holbæk til kamp mod børnefedme

Sundhedsstyrelsen har udvalgt Holbæk som én af i alt ni kommuner, der skal kunne tilbyde en ny indsats mod overvægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et utraditionelt samarbejde mellem Sundhedsplejen, Tandplejen, Sundhedscentret og UngHolbæk i Holbæk Kommune skal hjælpe børn og unge med vægtproblemer.

Projektet hedder "Så letter vi", og er rettet mod børn fra og med sjette klasse. Unge op til 18 år kan være med.

- Det er os, der sætter de ydre rammer for aktiviteterne. Til gengæld sætter børnene og de unge hver især deres personlige mål i projektet, for eksempel hvor meget de vil tabe sig, siger projektleder Aino Rytter fra Sundhedsplejen.

Han lover, at det ikke bliver kedeligt. Børnene og de unge kommer til at dele mange oplevelser, som gør det sjovt at leve sundere. Målet er at holde vægten nede og selvværdet oppe.

Baggrunden for projektet er, at Holbæk Kommune har fået andel i en pose penge fra Sundhedsstyrelsen, som skal bruges frem til udgangen af 2015.


Nyhedsoverblik