Det vi har sammen

Holbæk Sygehus vil kommunikere bedre til religiøse

Foto: TV ØST

Religiøse patienter vil oftere end ikke-troende have livsforlængende behandling. Holbæk Sygehus vil derfor nu fokusere på patienters tro.

Religiøse kæmper for livet

Patienter og pårørende, som er religiøse, efterspørger i større omfang livsforlængende behandling, når døden nærmer sig.

Det viser ny international forskning i syv lande offentliggjort i det internationale tidsskrift Intensive Med Care, skriver Kristeligt Dagblad.

Religiøs er i afhandlingen defineret som, at man aktivt praktiserer sin religion og ikke blot er medlem af for eksempel folkekirken.

- Vi kan bruge resultatet til for eksempel at forstå reaktioner hos pårørende, men det kan også være holdninger hos læger eller sygeplejersker, der har et religiøst ståsted. Vi er generelt utroligt dårlige til at spørge ind til folks religion i hospitalsverdenen. Men de her resultater peger på, at vi bør være mere opmærksomme på religiøsitet. For det spiller rent faktisk ind - også på den måde, man kommunikerer, inden man træffer beslutninger, der handler om liv og død, siger en af lægerne bag den nye forskning, Hans-Henrik Bülow, overlæge og forskningsansvarlig på intensiv afdeling på Holbæk Sygehus.

Flere religioner

Materialet blev indsamlet blandt læger, sygeplejersker, pårørende og patienter i Sverige, Holland, Storbritannien, Tjekkiet, Israel og Portugal, og forskerne så både på forskelle mellem lande i Nord- og Sydeuropa og mellem protestanter, katolikker og jøder.

Sidstnævnte var den gruppe, der mest efterspurgte livsforlængende behandling.

Niels Christian Hvidt, teolog og lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, forsker i sammenhængen mellem tro og helbred. Han siger:

- Man kunne forvente, at den troende patient var mere tilbøjelig til at sige: 'Lad mig komme herfra i en fart, Gud venter på mig'. Men det her er et godt eksempel på, at man som troende betragter livet som noget, vi ikke selv skaber, men som er os givet, og som vi ikke kan råde over som noget, vi selv havde skabt, siger han.

Troende vil kæmpe umulig kamp

Der findes inden for intensiv behandling to hovedspor i forhold til udsigtsløs behandling - nemlig enten at undlade at igangsætte behandlingen eller beslutte at stoppe behandling. Begge dele er tilladt i Danmark, hvis patienten er uafvendeligt døende, mens aktiv dødshjælp er forbudt. Helt generelt fandt forskerne større modstand blandt religiøse patienter og sundhedspersonale i forhold til aktiv dødshjælp end blandt ikke-religiøse.

Og den modstand nikker hospitalspræst Christian Busch, Rigshospitalet, genkendende til:

- Jeg tror ikke kun, det handler om, at man negativt afviser aktiv dødshjælp, men måske også, at man er mere villig til at bære en byrde. Religiøse mennesker har et sprog til at rumme magtesløsheden og være i den i stedet for at løse alting, siger han.

Niels Christian Hvidt mener, at undersøgelsen generelt peger på, at sundhedsprofessionelle bør være bevidste om deres eget værdimæssige ståsted og spørge ind til patientens:

- Religion kan og må ikke være en privat sag. Både fordi det har betydning for patienterne, hvad forskningen her også viser, og fordi det er en illusion, at man kan henlægge religion til privatsfæren. Lægers tro og livsoverbevisning - religiøs eller ateistisk - har direkte betydning for, hvad de tænker, og hvordan de agerer, siger Niels Christian Hvidt.

Sammen med en række andre forskere er han selv i gang med en kortlægning af, hvordan lægers tro i blandt andet Danmark, USA, Ghana og Tyskland spiller ind på deres holdning til en række etiske problemstillinger inden for sundhed, blandt andet aktiv dødshjælp og abort.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App