Det vi har sammen

Holbæk sparer på undervisning til børn

Foto: TV ØST

Færre undervisningstimer og flere børn pr. voksen i SFO. Det er nogle af de spareforslag, som Holbæk Byråd skal se på.

Holbæk Kommune skal spare 72 millioner kroner, hvis budgettet skal hænge sammen. Det kan komme til at gå ud over undervisningen til børnene, skriver nordvestnyt.dk.

Forslaget er en del af et sparekatalog, der skal rette nop på underskuddet.

Eleverne fra børnehaveklasse til og med 2. klasse får ifølge forslaget fem undervisningstimer mindre om ugen, hvilket betyder, eleverne går fra 30 til 25 timer om ugen.

Eleverne i 3. klasse reduceres fra 30 til 27 undervisningstimer om ugen. Ifølge sparekataloget vil det give en årlig besparelse mellem 2,4 og 10,3 millioner kroner.

Spareforslagene behandles af politikerne i den kommende uge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App