Holbæk skal spare

Holbæk Kommune svinger nu den HELT store sparekniv. Politikerne skal finde 200 millioner kroner - og nedlægger 400 arbejdspladser:

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I den store sparerunde skal Holbæk kommune reducere budgettet med 200 millioner kroner i løbet af de næste fire år. Det beløb svarer til 400 stillinger.

Kommunens medarbejdere blev torsdag informeret om den meget alvorlige situation, som kommunen står i.

Borgmester Søren Kjærsgaard (V) kan endnu ikke sige noget om, hvor besparelserne rammer, men det står klart, at serviceniveauet vil blive dårligere i kommunen.

- Hvis man tager tre kerneområder som børn, skoler og ældre, så kunne det være, at børnene får færre pædagoger, at vi må lukke en skole, eller at der bliver færre til at tage sig af de ældre. Det ved vi ikke endnu, men der er ingen tvivl om, at serviceniveauet bliver dårligere, siger han.

80 procent af kommunens driftsudgifter går til løn til de omkring 5000 fuldtidsansatte. Derfor vil besparelserne nødvendigvis betyde færre stillinger. Antallet af fyringer bliver først besluttet til oktober.

- Det er ikke afgjort hvilke områder der bliver ramt. Men serviceniveauet bliver dårligere, siger Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Formanden for fagforbundet FOA i Holbæk, Hanne Ulendorf, er rystet over kommunens spareplaner:


Nyhedsoverblik