Holbæk til kamp mod misbrug af sociale ydelser

Det skal være sværere at snyde med de sociale ydelser i Holbæk. Kommunens Borgerservice nedsætter en specialgruppe til at stoppe misbruget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nye specialgruppe, som netop er startet ,  betyder for eksempel, at der bliver indført nye
arbejdsgange i Borgerservice med øget kontrol i sagsbehandlingen.

Specialgruppen vil også få et tæt samarbejde med andre myndigheder – eksempelvis Skat – og dermed bedre mulighed for at samkøre forskellige systemer og registrere borgernes oplysninger.

– Al erfaring viser, at en målrettet indsats mod socialt snyd giver resultater, fortæller borgerservicechef Ole Lollike.

Det nye system betyder, at det vil have omkostninger hvis en borger bliver grebet i at snyde kommunen. Ud over at udbetalingen vil stoppe vil kommunen nemlig rejse krav om tilbagebetaling. Snyderne kan endvidere risikere at blive anmeldt for socialt bedrageri.

Borgerservice står for udbetalingen af sociale ydelser på en række områder som kontanthjælp, sygedagpenge,
boligstøtte, pensioner, økonomisk friplads og børneydelser, og med den nye specialgruppe forventer
Borgerservice en nettobesparelse indenfor området på mindst 1 million kr om året


Nyhedsoverblik