Det vi har sammen

Holbæk Kommune i Internet-brøler

Holbæk Kommune har mistet en af sine pladser på Internettet, fordi kommunen glemte at betale sine regninger til udbyderen og ikke reagerede på rykkerne i fire måneder.

Holbæk Kommune må fremover nøjes med at benytte domænet holbaek.dk i stedet for holbæk.dk, som kommunen ejede før.

Det skriver Computerworld.

Kommunen har mistet domænet, fordi den har glemt at regningen til domæneudbyderen DK-Hostmaster. Ifølge DK-Hostmaster reagerede kommunen ikke på rykkerne i fire måneder, og derfor satte domæneudbyderen navnet holbæk.dk til salg igen.

En Thomas Handberg Nielsen købte domænet, og Klagenævnet for Domænenavne har netop afgjort, at det bare er ærgerligt for Holbæk Kommune, der ellers forsøgte at få det tilbage.

Selv om de ejer domænet holbaek.dk og tidligere har ejet holbæk.dk, har de ikke fortrinsret til det, når de ikke betaler deres regninger.

- Drøn-ærgerligt, lyder meldingen fra Claus Westergaard, der er kommunikationschef i Holbæk Kommune til Computerworld. Han har ingen forklaring på, hvorfor regningen ikke er betalt.

Domænets nye ejer Thomas Handberg Nilsson vil bruge domænet til at skrive om Holbæk-området og tjene penge på reklamer på siden. Han har ingen planer om at sælge domænet til markedsprisen. Kommunen har heller ingen planer om at byde over.

http://www.holbæk.dk/

http://www.holbaek.dk/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App