Det vi har sammen

Holbæk flirter med forsyningspartnere

Foto: TV ØST

Stordriftsfordele og bedre sikkerhed er årsagerne til, at Holbæk, Roskilde og Lejre i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for fælles forsyningsselskab.

Roskilde, Lejre og Holbæk vil undersøge mulighederne for et fælles forsyningsselskab, som muligvis vil få endnu flere kommuner som deltagere.

Hensigten med et fælles selskab for el, vand, varme og affald er blandt andet at høste stordriftsfordele og forbedre forsyningssikkerheden, men der er samtidig forventning om gevinster for det private erhvervsliv. 

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Forsyning kan kaste en lang række opgaver af sig til private virksomheder, siger Roskilde-borgmester Joy Mogensen (S).

Først en forundersøgelse

I første omgang skal de 3 kommuners kommunalbestyrelser godkende en forundersøgelse, og Lejres borgmester, Mette Touborg (SF) håber på bred opbakning, blandt andet fordi samarbejdet giver gode muligheder for at profilere kommunerne udadtil.

- Projektet kan være med til at sætte streg under den kommunale og erhvervsmæssige styrke, som også findes uden for hovedstadsområdet, siger hun til DAGBLADET.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App