Det vi har sammen

Holbæk får det største diabetes-center

Foto: TV ØST

I løbet af 2013 udvider Holbæk Sygehus sit ambulatorium for diabetesbehandling, så centret bliver det største i Region Sjælland.

Holbæk Sygehus vil lave Region Sjællands største ambulatorium til behandling af diabetespatienter, som kan behandle 10.000 patienter om året. Planen er at udvidelsen skal give kortere ventelister, mere kvalitet og større sammenhæng i behandlingen. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

- Det bliver altså nemmere for patienterne. Diabeteskontrollerne, tidlig opsporing og forebyggelse af komplikationer ved langvarig diabetes kommer til at foregå ét sted, og patienterne skal for eksempel ikke møde op på forskellige sygehuse på forskellige tidspunkter, som de tidligere har kunnet opleve., fortæller vicedirektør Knut Borch-Johnsen, Holbæk Sygehus.

Det nye center skal blandt andet kunne give patienterne mulighed for at få lavet øjenscreeninger for at få en tidlig opsporing og behandling af komplikationer med øjnene, der kan opstå som følge af langvarig diabetes.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App