Holbæk Arena et skridt nærmere

Om få år kan det være slut med slidte sportsfaciliteter i Holbæk. Holbæk Arena er visionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et enigt byråd i Holbæk Kommune håber, at der skal bygges nye idrætsfaciliteter på nogle marker i udkanten af byen mellem Skagerakvej og omfartsvejen.

Holbæk Kommune har sagt "ja" til at smide omkring 3,5 million kroner i et projektforslag, som kommer til efteråret.

- Det er en fantastisk idé. Jeg tror, at det vil være til stor gavn for både borgerne og kommune, og så vil det være et kæmpe trækplaster for borgere og erhvervsliv, som ellers ikke ville lægge mærke til Holbæk, siger borgmester Søren Kjærsgaard (Venstre).

Idéen om at samle idrætsfaciliteterne et sted i Holbæk med en ny multiarena, et nyt stadion og andre boldbaner kommer fra en række idrætsforeninger, der nu har arbejdet på projektet i et år.

Kommunen skønner, at det endelige projekt kan koste over en halv milliard kroner. Hvor meget, der skal komme fra kommunekassen, er endnu uvist.

Hvis projektet bliver en realitet, bliver første spadestik taget i 2014.


Nyhedsoverblik