Holbæk afviser Naser Khader

Vi vil ikke skifte Brian Mikkelsen ud med Naser Khader, siger den konservative formand i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gik ikke, som Naser Khader havde håbet. Den konservative formand i Holbæk, Michael Møller, siger nej til at opstille Naser Khader som folketingskandidat i Holbæk-kredsen. Dermed kommer den konservative integrationsordfører ikke til at afløse justitsminister Brian Mikkelsen i Holbæk-kredsen.

Dermed fortsætter Naser Khaders problemer med at finde en kreds, der vil stille ham op. Det er tilsyneladende hans mange partiskift, der volder problemer.

- Jeg har talt med Brian Mikkelsen, og han har klart sagt til mig, at han bliver i Holbæk. Vi vil ikke skifte Brian Mikkelsen ud med Naser Khader, siger Holbæk-formanden til DR P4.

Der er blevet spekuleret i, om Brian Mikkelsen ville være interesseret i at flytte til Gentofte-kredsen. Den bliver nemlig ledig, når partifællen Connie Hedegaard flytter til Bruxelles.


Nyhedsoverblik