Frygt for flere fyringer i Holbæk

Foto: TV ØST

Onsdag vedtog byrådet budgettet for 2011-2014. 113 af kommunens ansatte mister arbejdet. Men kommunen skal finde yderligere 50 millioner i besparelser om året - og derfor skal der måske fyres langt flere.

Onsdag vedtog byrådet i Holbæk et budget for 2011-2014. Besparelser betyder, at 113 af de kommunalt ansatte snart må søge nyt arbejde. Alene på bibliotekerne skal der ud af godt 50 medarbejdere fyres mellem seks og otte personer.

- Selvom vi forsøger at være professionelle og yde den bedst mulige service efter betingelserne, så kan det mærkes på koncentrationen og på hele stemningen, siger Birgitte Jespersen, der er bibliotekar på Holbæk Bibliotek.

Og borgmesteren er enig i, at det gør ondt med så voldsomme besparelser.

- Desværre kan det ikke lade sig gøre at gennemføre så store besparelser, uden at det får betydning for den offentlige service og for antallet af ansatte, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Men allerede den 27. oktober skal budgettet genåbnes. Kommunen skal nemlig finde årlige besparelser for yderligere 50 mio. kr. som minimum. Det kan betyde, at langt flere end 113 mister arbejdet i kommunen.

- Derfor forventer jeg en endnu hårdere anden runde. Vi skal ud i alle hjørner af organisationen for at komme i mål. Derfor er der heller ingen områder, der er fredet, siger Søren Kjærsgaard.

På bibliotekerne er det en trist fremtid, de går i møde.
- Vi ved at der er flere besparelser åp vej, og det gør det ikke nemmere at sluge første runde, siger Birgitte Jespersen fra Holbæk Bibliotek.

03:57 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App