Hør sangen om Præstø Fjord

Naturen ved Præstø har været en stor inspirationskilde på Nikolaj Rysagers debutplade. Hør en snigpremiere på det kommende album her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nikolaj Rysager slog sit navn fast som sanger i bandet Monopol tilbage i 2003, hvor gruppen blandt andet fik succes med deres sange "Fis nu af" og "Musikken var høj."

Dengang boede sangeren i København og musikken havde et elektonisk udtryk. I dag er Nikolaj Rysager vendt hjem til sine rødder i Præstø, hvor han voksede op, og samtidig er musikken blevet mere organisk.

 - Da jeg flyttede tilbage til Præstø forrige år, blev jeg overrumplet over, hvor meget omgivelserne har påvirket mig, siger Nikolaj Rysager, der har brugt hjemstavnen som inspiration til mange af sangene på hans kommende solo album.

På tv2east.dk har vi fået lov til at give en lille smagsprøve på nummeret "Præstø Fjord" fra den kommende plade. Hør en bid af sangen om Præstø Fjord her:

Den første single fra albummet hedder "Når dagene vælter," og den bliver flittigt spillet på P4.
Pladen bliver udgivet den 14. maj, men allerede fredag den 11. maj er der release fest på Cafe Mokka i Præstø. Her kan hjemstavnen få lov til at købe pladen før resten af Danmark og høre Nikolaj Rysager give smagsprøver på nogle af numrene.

Nikolaj Rysagers hjemmeside


Nyhedsoverblik