Højsæson for skovflåter

Foto: TV ØST

Sommerregn og fugtig varme giver skovflåten kronede dage. Skovens farligste dyr suger masser af blod fra både mennesker og dyr netop nu. Det kan få alvorlige konsekvenser.

5000 mennesker bliver årligt smittet med bakterien borrelia, når de bliver bidt af en skovflåt. Blandt dem udvikler det sig for 2-300 personer til sygdommen borreliose - en infektionssygdom, der kan sætte sig i led, hjerte, hjerne eller nerver. Derfor er det i disse dage ekstra vigtigt at tage et ekstra tjek på mennesker og dyr, når man kommer hjem fra skoven.

- Hunde kan gå hen og blive helt eller slingrende. Derfor er det vigtigt altid at have en flåttang med i skoven, siger Mette Holmgreen, veterinærsygeplejerske, Slagelse Dyrehospital.

02:12 Luk video

Hvordan fjerner man en skovflåt?

Flåttang: Skovflåten skal fjernes hurtigst muligt med flåttang eller pincet. Der skal drejes rundt og rundt, indtil flåten bliver rundtosset og slipper.

Fingre: Arbejdet kan til nød gøres med fingrene, hvis man har glemt flåttang eller pincet derhjemme.

Forbudt: Man må ikke hive flåten af. Så kan rester blive siddende i huden eller pels og fortsat smitte.

Kilde: Naturstyrelsen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App