Højere bøder for tabt gods

Færdselssikkerhedskommissionens formand vil firedoble bøder for at tabe affald på de danske veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I fremtiden skal det koste dyrt hvis man ikke har fastgjort sine ting forsvarligt og derfor taber det på vejene.

- Vi skal have det væk for det er trafikfarligt. Det er ikke særlig sjovt at sidde i en bil og få en krydsfinerpladse på frontruden fordi man ikke har spændt det ordentligt fast i traleren foran, siger Karsten Nonbo, der er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

Og det er farlige situationer der opstår når der tabes ting på vejene.

- Jeg har selv været ude for at der var noget der røg af en lastbil og ramte min forrude. Hvis den var gået gennem min forrude og jeg havde fået den i panden, havde jeg ikke stået her i dag, siger Hans Christian Rask fra Præstø.

Færdselssikkerhedskommissionens formand foreslår nu at bøden for at tabe gods i trafikken sættes op fra 500 til 2000 kroner.

- Vi har en bøde størrelse der, som jeg husker det, ligger lavere end en parkeringsafgift og det er altfor lavt. Så gider folk ikke rette sig efter færdselsloven. Jeg vil tro vi skal op i en tredobling , altså 1000-2000 kroner i bødestørrelse, sige Karsten Nonbo (V)

Selvom der sidste år var over 4300 episoder hvor folk tabte gods på vejene, er det sjældent politiet uddeler bøder. Hos Næstved Politi uddelte man sidste år 2 bøder, i Vordingborg uddelte Politiet 4 bøder for tabt gods på vejene.

- Det der er problematikken i det her, det er jo at hvis ikke man ser at der er nogle der taber det fra bilerne, så er det svært at finde adressaten til det. For det er jo sjældent der står navn og adresse på det der ligger og flyder på vejene, siger Vicepolitiinspektør i Vordingborg Politi John Pedersen.

Dem der taber tingene på vejene er typisk håndværkere og folk med en trailer.Her får forslaget om større bøder en blandet modtagelse

- jeg trorr det vil hjælpe, for når det er pengepungen det går ud over så tænker folk sig om en ekstra gang, siger Otto Hansen fra Karebæksminde.

- Jeg tror de mennesker der ikke sørger for at spænde det ordentligt fast de tænker ikke i de baner, siger Hans Christian Rask.Skulle højere bøder ikke hjælpe håber Karsten Nonbo (V) at folk vil begynde at anmelde tabt gods til Politiet.

- Så der er nogen der griber til anmeldelse og siger jeg så den røg af den og den bil med det registreringsnummer, siger Karsten Nonbo (V)

En mand vi mødte i dag havde ikke bundet sit gods fast på traileren og det var helt bevidst.

- Hvorfor skulle jeg lægge noget over når jeg ikke mener det er nødvendigt, spurgte Ove Poulsen fra Næstved.


Nyhedsoverblik