Høje temperaturer skyld i høje hastigheder

Formand for færdselssikkerhedskommisionen Karsten Nonbo giver den milde vinter skylden for højere hastighed på vejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Karsten Nonbo mener ikke, at den foreløbige stigning i hastigheder og trafikdrab i 2007 hænger sammen med en dalende respekt for klippekortordningen.

"Det er for skråsikkert at sige, at den foreløbige stigning i hastigheder og trafikdrab i 2007 hænger sammen med en dalende respekt for klippekortordningen. I stedet tror jeg, at den milde vinter har haft betydning for hastigheden, og med hensyn til trafikdrabene ved vi reelt ikke, at det er på grund af hastigheden, at de er steget", siger han.

Derfor efterlyser Karsten Nonbo tal, der siger noget om årsagen til trafikdrabene. "Vi har jo både set højresvingsulykker og spøgelsesbilisme, som ikke kan siges at have med hastighedsoverskridelse at gøre, og derfor skal vi blive klogere, så vi ikke bare langer ud efter hastigheden, hver gang der er en bule i drabsstatistikken", siger han.

I år har 149 personer indtil videre mistet livet i trafikken - det svarer til en trafikdræbt om dagen.


Nyhedsoverblik