Højby løfter i flok

Midt i aske og ruiner er der også lyspunkter. Højby står de sammen, og løfter i flok, for at redde den årlige juletræsfest der normalt bliver holdt i hallen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 I Højby hjælper de hinanden, når der er mest brug for det. Traditionen tro skulle der, også i år, være juletræsfest i Højby Hallen den 28. december. Men efter gårsdagens voldsomme brand har julefesten været i fare, lige indtil at flere af byens erhvervsdrivende har tilbudt at lægge lokaler til festen.

 -       Det er jo en forfærdelig situation, og i sådan et lille lokalsamfund som vi lever i, må vi bakke op omkring de ting der sker, siger kroejer Jan Kristensen.

 Det er Højby Lokalråd, der står for byens årlige juletræsfest, og rådet er både rørt over og glade for, at byen vil redde festen. Ud over Højby Kro har Hotel Højby Sø også tilbudt at holde julefesten.

 -       Det luner så meget, at man ikke engang kan mærke, hvor koldt det er i dag, det at vi virkelig står sammen, når det er værst, siger Ole Nielsen, der er formand for Højby Lokalråd.

 Hvor juletræsfesten skal holdes er endnu ikke besluttet.


Nyhedsoverblik