Høj fart skaber bekymring

Foto: TV ØST

Seks ud af ti beboere ved de danske landeveje er bekymrede over den høje fart bilisterne racer forbi deres huse med.

Bilerne kører hurtigt på de danske landeveje - også når de kører igennem landsbyerne. Det skaber stor bekymring hos beboerne, der bor op af de stærkt trafikerede veje. Sidste år blev 200 ud af de i alt 300 trafikdræbte i Danmark slået ihjel på landevejene.

- Jeg synes, de er nogle fjolser, siger Tina Pedersen fra Nykøbingvej i Nørre Alslev kort og kontant.

Hun har selv prøvet på egen krop, hvilke konsekvenser det kan få, når bilisterne på vejen, man bor på, ikke tager hensyn til fartgrænserne. Sidste år fik hun et piskesmæld, da Tina Pedersen og familien skulle bakke ind i indkørslen.

- Så kommer der en ung fyr bragende ind i os, og bilen bliver totalskadet, fortæller hun.

Hun er ikke alene om at være stærkt bekymret. Seks ud af ti danskere får dybe panderynker af at se folks kørsel udenfor vinduerne. Derfor har Rådet for Sikker Trafik nu igangsat kampagnen 'Mit hjem - din fart', som skal sætte fokus på, at der faktisk bor folk ude ved landevejene.

02:08 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App