Det vi har sammen

Uenighed om lægeerklæring

Foto: TV ØST

Syge medarbejdere bliver fyret, fordi arbejdsgiverne og lægerne skændes om, hvornår og hvordan, man skal lave lægeerklæringer. HK mener, ministeren bør gribe ind.

Læger og arbejdsgivere skændes stadig om, hvordan og hvornår man skal lave lægeerklæringer. Og det bringer en masse syge medarbejdere i klemme, fordi de bliver sendt frem og tilbage mellem læge og arbejdsgiver - og i værste fald ender med en fyring, fordi de ikke kan fremskaffe den lægeerklæring, deres arbejdsgiver efterspørger.

- Situationen er helt uacceptabel. Vores medlemmer kommer helt uforskyldt i klemme. Vi troede, der var kommet en afklaring på problemet, efter at Arbejdsmarkedsstyrelsen havde kaldt de to parter - Lægernes Attestudvalg og Dansk Arbejdsgiverforening - til møde. Men nu kan de igen ikke blive enige om tingene, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Den gamle lægeerklæring blev afskaffet sidste år og erstattet af to nye typer erklæringer. En mulighedserklæring, man skal bruge primært til langtidssyge, hvor der skal laves en plan for, hvordan den syge kan vende tilbage til jobbet. Og en frihåndsattest, som arbejdsgiveren kan efterspørge som dokumentation for, at medarbejderen er syg. Men lægerne og arbejdsgiverne har ikke kunnet blive enige om, hvordan de nye erklæringer skal bruges.

Minister bør gribe ind

Det seneste problem er opstået, fordi Lægernes Attestudvalg har udsendt en vejledning til lægerne, hvor der står, at lægerne skal have en skriftlig anmodning fra arbejdsgiveren for at udskrive en frihåndsattest. Og at lægerne i nogle tilfælde kan afvise at lave en frihåndsattest. Denne fortolkning af reglerne er Dansk Arbejdsgiverforening helt uenig i, og de har nu sendt et protestbrev til beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Mette Kindberg mener også, at ministeren bør gribe ind og sikre en afklaring.

- Vi forstår godt, at lægerne vil sikre, at arbejdsgiverne ikke misbruger frihåndsattesten til at kontrollere deres
medarbejdere med. Men den vejledning, de har sendt ud, skaber desværre en masse problemer. For det er vores medlemmer, der ender med at komme i klemme og bliver fyret, fordi de ikke kan få den lægeerklæring, deres chef efterspørger, siger Mette Kindberg og fortsætter:

- Så hvis Attestudvalget ikke vil trække sin vejledning tilbage, må ministeren på banen.

Gammel lægeerklæring tilbage Mette Kindberg mener, en løsning kan være, at man genindfører den gamle lægeerklæring. Den indeholder kun en bekræftelse på, at lønmodtageren er syg, og forklarer hvor lang tid, sygdommen vil vare.

- Og så bør det skrives ind i loven, at man først kan bede om en lægeerklæring fra fjerde sygedag, så arbejdsgivere ikke misbruger det og beder om dokumentation for en forkølelse, siger hun.

FAKTA

Om lægeerklærings-krigen:

Den 5. oktober 2009 trådte ændringer i sygedagpengeloven i kraft, som gør, at den gamle lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet. I stedet fik man en mulighedserklæring. En erklæring, der mest skal bruges til langtidssyge, hvor den syge og arbejdsgiveren sammen skal lægge en plan for, hvordan vedkommende skal vende tilbage til jobbet. Og så skal lægen komme med sin vurdering.

Arbejdsgiverne blev dog ved med at bede deres syge medarbejdere om at få den gamle type lægeerklæring på, at de var syge. Og når de syge gik til lægen for at få en, fik de at vide, at lægeerklæringen faktisk ikke fandtes længere.

Den 16. december 2009 indkaldte Arbejsdmarkedsstyrelsen Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Lægernes Attestudvalg til møde for at finde en fælles måde at tolke de nye regler på.

Parterne blev enige om, at der skal køre to spor i forhold til lægeerklæringer, så man har både en mulighedserklæring og en frihåndsattest. Hvis en arbejdsgiver efterspørger en lægeerklæring på at en medarbejder er syg, skal lægen udstede en frihåndsattest. Hvis lægen mener, at en mulighedserklæring ville være en bedre løsning i en situation, vil lægen opfordre arbejdsgiveren til i fremtiden at gøre brug af mulighedserklæringen, hvis der opstår lignende situationer.

Den 1. februar 2010 udsendte Lægernes Attestudvalg en vejledning til praktiserende læger, hvor der blandt andet står, at lægen kan kræve, at en syg skal have en skriftlig anmodning om en lægeerklæring med fra arbejdsgiveren for at få en frihåndsattest. Og at lægen i nogle tilfælde alligevel kan nægte at lave den.

Dansk Arbejdsgiverforening havde allerede den 18. januar 2010 sendt et brev til beskæftigelsesminister Inger Støjberg for at klage over, at Lægernes Attestudvalg påtænkte at sende denne vejledning ud.

 

Det skriver Ritzau

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App