Det vi har sammen

Hjertestartere bliver ikke brugt

Foto: TV ØST

Hjerteforeningen vurderer, at der findes 15.000 hjertestartere i Danmark. Men den seneste undersøgelse, som Dansk Hjertestopregister har lavet viser, at kun 2 procent af hjertestarterne har været i brug. Det er selvom 3.500 hvert år får hjertestop uden for hospitalet.

 

Poul Jakobsens kone kunne lige så godt have nydt sommeren alene. Den 11. januar var Poul Jakobsen i fitnesscentret i Herlufmagle. Men den dag blev også dagen, hvor han døde - og den dag hvor han vågnede op igen. Poul Jakobsen fik nemlig et hjertestop, men blev genoplivet med stød fra hallens hjertestarter.

- Jeg er meget lykkelig for at stå her i dag i min egen have og have min familie omkring mig. Der er jo sket mange ting efterfølgende, hvor folk er døde af hjertestop, fordi de ikke har haft en hjertestarter eller ikke brugt den, siger Poul Jakobsen fra Herlufmagle.

Hjertestartere samler støv
Men det går ikke altid, som det gjorde for Poul Jakobsen. Tal fra Dansk Hjertestopregiser viser nemlig, at langt de fleste hjertestartere i Danmark aldrig har været brugt. Faktisk vurderer Dansk Hjertestopregister, at kun 2 procent af de hjertestartere, der var i Danmark i perioden 2001-2010 har været i brug.

Det er selvom 3.500 personer hvert år får hjertestop uden for hospitalet. Hos Hjerteforeningen mener de, at det kan være fordi, at mange er nervøse for at bruge hjertestarterne.

- Dels ved folk ikke, hvor hjertestarterne er, men de har også en frygt for at bruge dem. De ved ikke, hvad man skal gøre, de ved heller ikke, at man ikke kan gøre noget forkert, siger Hanne Balle, der er sygeplejerske og faglig ansvarlig for livsreddende førstehjælp i Hjerteforeningen.

Brug hjertestarteren
Efter at Poul Jakobsen faldt om, fik han en firedobbelt bypassoperation. I dag har han ingen mén fra hjertestoppet. Derfor håber han, at flere vil gøre som manden, der reddede ham.

- Bare gå til den. Det redder menneskeliv, det er jeg sikker på. Det er jeg et tydeligt eksempel på, siger Poul Jakobsen.

02:30 Luk video

I følge Hjerteforeningen er det altså manglende viden, der gør at hjertestarterne ikke bliver brugt. Men det er faktisk ret let at bruge.

00:44 Luk video

 

Du kan se et kort over alle registrerede hjertestartere i Danmark her.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App